Mange kender i dag til e-sport, som er en del af det store gaming-univers. E-sport er en betegnelse for alle de computerspil, der er multiplayer-spil, hvor flere kan spille på samme hold. Med computerspil følger der altid en række bekymringer såsom afhængighed og ensomhed, men faktisk er der også en række fordele for dig, der er vild med computerspil. Det kan styrke dig på forskellige områder, så du får nemmere ved at klare visse ting i din hverdag. Her kan du læse lidt mere om, hvorfor det er godt for dig at spille computerspil. Det er dog vigtigt for os at pointere, at du ikke bør bruge al din tid på dette.
Digital dannelse hos unge
Første fordel er i særdeleshed stor hos de yngre gamere, da det handler om den digitale dannelse. Computerspil er med til at styrke unge færden i det digitale univers, som konstant er under udvikling. Derved lærer de nye egenskaber ved det online univers at kende, og det giver dem mulighed for at udforske digitale sammenhænge og hjælpemidler. Dette giver også børnene mulighed for at kommunikere med hinanden, selvom de ikke sidder i samme rum eller samme land. På den måde lærer man også at kommunikere med andre, og det kan medføre styrkede kompetencer inden for både sprogbrug og kommunikation.
Forbedret fokus, koncentration og læring
E-sport, eller generelt computerspil, kræver en enorm opmærksomhed grundet spillenes kompleksitet og udfordringer. Derfor vil e-sport styrke dit fokus, da det kræves af dig, at du kan holde dette i lang tid ad gangen. Derved vil det også gå ud over din evne til at koncentrere dig, hvilket hos mange i dag er blevet svækket på grund af sociale medier og et utal af muligheder hele tiden. Det kræver nemlig opmærksomhed at kunne spille computerspil, og det er blevet påvist, at den visuelle opmærksomhedsevne hos børn forbedres ved computerspil.
Det vil samtidig også gøre det nemmere for dig at tilegne dig nogle helt bestemte egenskaber, når det kommer til læring. Det vil forbedre ens kreative tilgang til læring samt at forbedre dig både sprogligt og i forhold til at læse. Og netop den forbedrede opmærksomhedsevne, som vi har nævnt lige ovenfor, kan påvirke børn i en positiv retning når det kommer til læsning og læring.
Pas på faldgruber
Selvom der er en række gode egenskaber ved computerspil, så skal du stadigvæk passe på, at du eller dit barn ikke havner på et sidespor. Der er nemlig også nogle særdeles negative ting ved e-sport, som kan komme til at have nogle alvorlige følger, hvis ikke man er opmærksom på dette. En stor bekymring hos mange er den afhængighed, som mange unge får, når de dagligt spiller computerspil. Det kan have både psykiske, men også fysiske konsekvenser for dig eller dit barn, da der bliver dyrket mindre motion og spist flere usunde fødevarer.
Samtidig er der en mere hård tone i det virtuelle univers, og derfor skal du være opmærksom på, at du eller dit barn ikke anvender dette sprog over for andre mennesker i eksempelvis skolen eller på arbejdet. Bemærker du, at dit barn har fået et grimmere sprog, så er det en god idé at tage en snak om problemet. Sæt nogle grænser for dig selv eller dit barn, så du ikke havner i situationer som disse.