Derfor skal du bruge en lokal håndværker

0

Uanset om du skal have renoveret hele huset eller bare have fikset en skæv dørkarm, er der mange gode grunde til at bruge en lokal håndværker. Selvom der kan være både fordele og ulemper ved lokal arbejdskraft, er der nemlig lige på dette område mange fordele. Hvis du for eksempel bor i Køge, kan det være smart at vælge en lokalkendt håndværker, i stedet for en som har alt for travlt med at komme hjem til København.

Du skal dog som altid overveje, hvor du gør den bedste handel, og hvor du får mest for pengene. Bor du i en mindre by med få håndværkere, kan du nemlig risikere at betale overpris – men i områder med stor konkurrence kan du lige så vel risikere, at de forskellige håndværksmestre går på kompromis med kvaliteten bare for at kunne underbyde hinanden.

Find det bedste tilbud

Hvis vi igen bruger Køge som eksempel, kan du sammenligne priserne i dit område ved at søge på fx ”Tømrer Køge” på Google og se, hvad der kommer frem. Her kan du sammenligne de forskellige håndværkere i dit område og se, hvem der tilbyder den bedste pris – og hvem der har de bedste kundeanmeldelser. Du skal dog være opmærksom på, at mange virksomheder køber annoncer på Google, så de dukker op i nærområdet. Det kan for eksempel godt være, at en tømrer i Hovedstaden har købt annoncer for ”Tømrer Køge”, så han også får kunder fra Køge og andre byer.

Bedre og hurtigere service

En af de helt store fordele ved at bruge en håndværker fra dit lokalområde er, at de arbejder tæt på dig. Det vil sige, at de hurtigt kan komme frem til dig, hvis du har brug for det. Samtidig er der en god chance for, at servicen er bedre, fordi det er nemt at få et dårligt ry i sit lokalområde. Hvis du hører, at en bestemt håndværker er dårlig, er der formentlig god grund til at undgå lige netop den forretning. Hvis du til gengæld hører godt om en forretning, er der ofte noget om snakken. Det er altså nemmere at undgå klamphuggere og svindlere, hvis du vælger en lokalkendt fagmand.

Støt dit lokalområde

Når du bruger en lokal håndværker, støtter du dit lokalområde på samme måde som når du handler ved den lokale købmand. Håndværkere og andre småvirksomheder er i lige så stor fare for at gå nedenom og hjem som fysiske butikker, og det kan betyde meget for byen i længden. Hvis byens lokale håndværkere dør, risikerer du nemlig ikke bare at skulle vælge en dyrere løsning næste gang. Du risikere, at flere lokale virksomheder må dreje nøglen om, og at byens liv langsomt dør ud. Alt det sker selvfølgelig ikke, bare fordi en enkelt tømrerforretning lukker, men hvis man ikke sørger for at lægge sine penge lokalt, skal man huske, at de lokale forretninger måske forsvinder.

Share.

About Author

Leave A Reply