Tidligere var bedemænd som regel dybt forankret i det lokale samfund, og det lokale aspekt var rigtig vigtigt. Det handlede om traditioner og tryghed. Igennem de seneste 10 år er der dog sket et skift i bedemandsbranchen. Som alle andre brancher er de blevet påvirket af internettet. Det har ført til en række kæder af bedemænd, der har åbnet op for services igennem nettet. For mange betyder det en billigere og nemmere løsning.
Pakkeløsninger og gode priser
Godafsked.dk er et eksempel på en kæde af bedemænd, der har åbnet igennem internettet. Motivationen til en internetforretning kom fra flere forskellige oplevelser af at have betalt alt for meget for en begravelse eller bisættelse. De to partnere, Thorbjörn Bache og Morten Grundsøe, oplevede begge at få sig en stor overraskelse, da regningen kom efter et dødsfald i deres nærmeste familie. De fortæller om en tendens, hvor det ofte kan være svært at gennemskue prisen, og der ofte lægges ekstra omkostninger til ved 2. betaling efter ceremonien.
Derfor valgte de at åbne en bedemandsforretning, hvor gennemsigtighed og ærlighed er i fokus. Virksomheden tilbyder en række pakkeløsninger, der gør det klart, hvad en begravelse eller bisættelse koster. For mange mennesker er det rart at få overstået alt det praktiske uden alt for høje omkostninger, så de i stedet kan bruge tiden på at bearbejde sorgen.
Tradition fylder stadigvæk meget
Der er dog stadigvæk mange danskere, der holder fast i traditionen og gerne vil tale længere med en bedemand. Brancheforeningen Danske Bedemænd mener heller ikke, at internetforretningerne er en trussel mod de lokale bedemænd.
Dødsfald og begravelser er forbundet med megen tradition, og i en svær tid kan det være den nemmeste løsning at gå direkte til en bedemand. For mange virker det upersonligt at skulle arrangere begravelsen via nettet.
Når det kommer til prisen, mener bedemænd dog, at danskerne er villige til at betale for en smuk og mindeværdig begravelse. Det er som regel ikke et sted, hvor folk vil spare, da de ønsker, at dagen skal forløbe perfekt. Den kan jo aldrig gøres om igen.