Hvis du oplever at stå i en situation, hvor du har brug for en forsvarsadvokat, er det vigtigt at sørge for at få fat i en hurtigt, for at stille dig bedst muligt fremadrettet. Du kan frit vælge, hvilken forsvarsadvokat du ønsker, skal føre din sag, også hvis du allerede er blevet beskikket en af retten. Det koster ikke mere at vælge sin egen advokat fremfor en tildelt af retten, og i begge tilfælde er de uafhængige af politiet, anklagemyndigheden og domstolene og har tavshedspligt.
Hvad kan du bruge en forsvarsadvokat til?
I straffesager vil din advokat hjælpe dig under politiets efterforskning og når du skal fremstille for retten. Advokaten vil hjælpe dig med alle de spørgsmål du måtte have, og også dem du vil blive stillet, og hvordan du skal forholde dig.
Under afhøringer har du ret til at have din forsvarsadvokat med, og du bestemmer , om du vil svare på spørgsmål, eller om advokaten skal varetage dette.
Hvis der er bestemte vidner, du ønsker afhørt i under din sag, kan din forsvarsadvokat bede politiet om at gøre dette. Det samme gælder, hvis du mener at have belæg for, at der udføres bestemte tekniske undersøgelser.
Din forsvarer vil få alt politiets materiale tilsendt. Sidder du varetægtsfængslet, kan vedkommende besøge dig i arresten, hvor I kan tale om sagen. Det tilsendte materiale, må du læse i, så længe din forsvarer er til stede. Du må ikke beholde papirerne selv eller lade andre læse dem. Der kan være bestemte ting vedrørende din sag, som din advokat ikke må indvilge dig i, eksempelvis andre vidners eller sigtedes forklaringer til politiet. Din forsvarer vil informere dig om dette, hvis det er tilfældet. Det kaldes et forsvarerpålæg.
Din forsvarer må ikke fortælle hverken politiet eller andre, hvad jeres samtaler drejer sig om. Kun efter aftale med din forsvarer, må vedkommende viderebringe oplysninger til politiet. Hvis du benytter en tolk under dine samtaler med din forsvarer, er denne også underlagt den samme tavshedspligt og må heller ikke viderebringe nogle former for informationer, du giver. Du kan altså være forsikret om, at du er i trygge og fortrolige hænder når du taler med din forsvarer.