Der er 24 a-kasser på det danske marked, som tilsammen har over to millioner medlemmer. A-kassernes opgave er at varetage dagpengesystemet for den danske stat. Det gør de ved at opkræve kontingent og sørge for at medlemmerne overholder de regler og love, som den danske stat fastsætter for dagpengeydelserne. Selvom alle a-kasser har de samme faste rammer de skal operere inden for, så kan der være forskel på hvilke ydelser de tilbyder. Du får derfor 3 gode råd til hvordan du vælger den rigtige a-kasse.
1) Husk at der er forskel på a-kassen og fagforeningen
Der er væsentlig forskel på en a-kasse og en fagforening. I mange tilfælde har a-kassen en fagforening tilknyttet, men det betyder ikke at du behøver være medlem af begge dele. Du kan frit vælge hvilken a-kasse og fagforening du ønsker at være medlem af. Du skal dog være opmærksom på at nogle a-kasser har begrænset deres tilmelding til særlige faggrupper.
En fagforening skal varetage mange interesser for sine medlemmer. Derfor kan det være en rigtig god idé at vælge en fagforening der passer til ens branche. Det er både hvis man har problemer med sit nuværende arbejde, men også hvis man skal finde nyt arbejde eller afprøve nye jobmuligheder.
En a-kasse skal som sagt primært varetage dagpengesystemet. Det vil sige at de ikke behøver samme fagekspertise som fagforeningen. Du kan derfor med fordel vælge din a-kasse ud fra andre parametre end kendskab til din branche. Det kan eksempelvis være pris og medlemstilbud.
2) Undersøg priser og tilbud på en sammenligningsside
Der er 24 a-kasser på det danske marked. Det kan være besværligt at gennemgå alle a-kassernes hjemmesider. I stedet kan du benytte dig af en af de mange prissammenligningssider på nettet der sammenligner a-kasser. En af disse er www.skift-a-kasse.dk.
Fordelen ved en pris aggregator er at du kan danne dig et bedre overblik over markedet, og derved træffe en bedre beslutning omkring hvilken a-kasse der passer dig bedst. Prisen er en faktor der absolut bør være med i dine overvejelser. Der er over 2.000 kroner at spare årligt, mellem den dyreste og billigste a-kasse.
3) Find ud af om a-kassen har særlige tilbud der matcher dig
Der er nogle a-kasser som blot varetager de regler de skal. Du kan modtage dine dagpenge hvis du bliver ledig, og så er det udelukkende jobcentret der hjælper dig tilbage i arbejde. Det skal her bemærkes at a-kassen altid samarbejder med jobcentret omkring dit ledelsesforløb, men nogle a-kasser tilbyder ekstra service.
Eksempelvis så har Akademikernes A-kasse et særligt forløb for personer der ønsker at afprøve en forretningsidé de har udviklet, eller har på tegnebrættet. Hvis du er typen der går og brænder med gode idéer, kan det være noget der gør udslaget for valget af din a-kasse.