Lys kan spille en stor rolle i forhold til vores velvære i hjemmet. Alt efter, hvilket rum, der er tale om, er der behov for forskellig belysning. Generelt følger lys med produktivitet. Det vil sige, at man i køkkenet, på badeværelset og på kontoret kan have behov for mere lys, hvorimod man i soveværelset og i stuen kan have behov for mere hyggelig belysning, eller direkte mørklægning om aftenen. Der kan være flere måder at regulere lyset i et rum, både ved hjælp af det naturlige lys og ved hjælp af lamper.
Flere lamper og zoneopdelt belysning
Mange overser muligheden for at bringe mere lys ind i et rum. Du har måske én enkel eller to større lamper som skal lyse hele rummet op, men det er der ikke altid brug for i alle døgnets timer. Hvis du har et hjørne i stuen, som bruges til kontor, læsekrog eller lignende kan der stilles en gulvlampe, eller en mindre lampe på et bord, til at lyse dette areal op. Det samme gælder for sofa- og Tv-området, hvor der kan være behov for lidt hyggebelysning. Prøv dig frem med zoneopdelt belysning i de større rum, som måske har flere funktioner.
Naturligt lys og gardiner
Når det udefrakommende lys fra solen eller fra gadelamperne skal holde ude, så er selvsagt gardiner vejen frem. Gardiner er i høj grad med til at regulere lysindfaldet. De kan være med til at give en hyggelig stemning og man kan lukke så meget lys ind som man har lyst til. Ved morgenbordet kan det være skønt at få solens stråler ind i rummet, og om aftenen har man måske mere lyst til at rulle gardinerne ned og tænde et par stearinlys for at skabe en rolig og behagelig atmosfære.
Overvejer du nye gardiner?
Hvis du gerne vil have udskiftet gardinerne, men synes det kan være lidt uoverskueligt, så kan du få hjælp fra en fagperson. Nogle gardinudbydere tilbyder gratis hjemmebesøg, hvor de giver råd og vejledning og viser stofprøver frem. Gardinkonsulenten laver opmålingen for dig, så du ikke selv skal bøvle med det. De hjælper endda også med monteringen, når gardinerne skal hænges op. Få besøg af en gardinkonsulent, som giver dig ekspertvejledning og et uforpligtende tilbud.8