Tjen 4.500 kr. på dine forsinkede fly

0

Enhver god rejse kan få en forfærdelig start med en flyforsinkelse.

Og hvis du vælger at rejse med et af lavprisselskaberne som Wizz Air, Norwegian og særligt Vueling er der bare en vis risiko for at flyet er netop det – forsinket.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget:

Hver gang dit fly bliver forsinket i mere end 3 timer – og det ikke skyldes omstændigheder, der ikke er flyselskabets skyld som fx dårligt vejr eller ekstreme hændelser – har du ret til erstatning for din flyforsinkelse.

Sammen med Flyforsinkelse-Guide.dk har vi skrevet en kort guide til reglerne her:

Hvad kan du få

Hvis dit fly er forsinket i mere end 3 timer kan du få mellem 250 og 650 euro.

Det præcise beløb afhænger af, hvor lang din rejse er. Ved en kortere rejse på under 3000 kilometer får du en mindre kompensation end ved en længere rejse.

Tommelfingerreglen er, at flyrejser inde i EU giver ca. 1.800 kr. – mens en tur til USA, Sydamerika eller Asien vil give dig den størst mulige kompensation på 4.500 kr.

Hvordan gør du

Du har 2 muligheder:

  • Du kan vælge at ansøge direkte hos flyselskabet. Alle flyselskaberne har deres egne formularer, hvor du kan skrive hvornår du fløj, uploade din billet og anmode om din erstatning.
  • Eller du kan få hjælp af en professionel virksomhed til at inddrage til kompensation.

Det sidste er ofte den nemmeste løsning, da flyselskaberne i nogle tilfælde har haft tendens til at ”sylte” sagerne, når private forbrugere anlagde dem. Ved virksomhederne bliver flyselskaberne stævnet efter dansk ret, hvis ikke de udbetaler erstatningen. Det kan få dem til at reagere og udbetale hurtigere.

Vigtigt at huske

Flyselskaberne kan godt ’glemme’ at oplyse dig om dine rettigheder – selvom de har pligt til at gøre det.

Husk at du udover at have ret til erstatning for din flyforsinkelse også kan have ret til pleje og overnatning, hvor du flyver fra, hvis rejsen virkeligt trækker ud. At flyselskabet betaler dig tilbage for din rejse eller betaler for billetten med et andet selskab betyder ikke, at flyselskabet ikke også skal betale dig kompensation for din flyforsinkelse.

Kilder:

https://www.trm.dk/da/

https://www.billigeflybilletter.dk/flyforsinkelse/

Share.

About Author

Leave A Reply