Overvejer du jagttegn? Læs her om jagttegnsprøven

0

Er der en jæger gemt i dig? Det kan være svært at hitte ud af, da tanken om at skyde og partere vildt måske ikke virker så rar, selv hvis du tænker, at det at gå på jagt kunne være sjovt nok. Hvis du er et udemenneske, som elsker naturen og ønsker noget mere spændende at lave i den end fx lystfiskeri, er det ikke helt tåbeligt at tage jagttegn. Men hvordan tager du et? Det kan du blive klogere på her.

Der er intensive jagttegnskurser

Allerførst skal du melde dig på et jagttegnskursus, og hvis du ønsker at få undervisningen overstået hurtigst muligt, kan du tage intensive 4-dagskurser, fx som aftenundervisning, hvor du får den teori og den knowhow, du skal bruge til at bestå jagttegnsprøven, som består af en teoretisk del efterfulgt af en praktisk prøve. At du består den teoretiske del, er nødvendigt for at tage den praktiske prøve.

Hav mindst 36 ud af 40 rigtige

Ønsker du at lære mere om, hvordan et kursus konkret er struktureret? Læs mere på jagttegnnu.dk, hvor du også kan melde dig til undervisning. Nå, men hvad består den teoretiske del af prøven, som du skal bestå for at tage jagttegn så af? Kort fortalt skal du svare rigtigt på mindst 36 af 40 skriftlige ja/nej-spørgsmål, der bl.a. tester dit vildtkendskab og også din viden om lovgivning på jagtområdet.

Fejlfri våbenhåndtering

Ved den praktiske prøve skal du udvise korrekt våbenhåndtering og afstandsbedømmelse. Hvor der ved afstandsbedømmelsen er plads til én fejl, skal din våbenhåndtering være fejlfri. Begår du nogen fejl ved våbenhåndtering, slutter prøven øjeblikkeligt, og du må så vente på at kunne tage den igen.

Det lyder måske svært, men hos visse udbydere af jagttegnskurser er det tæt på 100 procent, som får jagttegn – også selvom de ikke består den teoretiske eller praktiske jagttegnsprøve i første hug.

Share.

About Author

Leave A Reply