Købet af en bolig er næsten med sikkerhed den største investering, du kommer til at lave i dit liv. Derfor skal du træde varsomt, når du er ude på boligmarkedet, hvor du skal gøre dig mange overvejelser af både praktisk og økonomisk art, inden du til slut sætter din underskrift på købsaftalen og på den måde får foden indenfor i eget hjem.
Midt i alle disse overvejelser om finansiering, flexlån, boligens stand og andre vigtige elementer, glemmer du måske en gang imellem at tænke længere ud i fremtiden. For hvordan er din partner stillet, når du dør eller omvendt? Og hvordan sikrer I hinanden på bedst mulig vis, så boligkøbet også i fremtiden vil være en sund forretning? Uanset om I er gift eller ugift, bør I overveje at oprette et testamente, så der er klarhed over fremtidige økonomiske konsekvenser, når én af jer går bort.
Arveklasserne er udgangspunktet
Hvis du ikke opretter et testamente, vil dine aktiver – og altså din andel i en ejerbolig – blive fordelt efter disse arveklasser. Som du kan se i nedenstående kan det komme til at spille en stor rolle for arven af bolig, hvis du og din partner ikke er gift. Der er tre arveklasser, og de ser ud som følgende:
- Første arveklasse er afdødes børn. Hvis du er gift fordels din arv mellem dine børn og din ægtefælle.
- Såfremt der ikke er hverken børn eller ægtefælle, havner vi her i anden arveklasse, der består af afdødes forældre. Hvis forældrene er døde, arver afdødes søskende.
- Hvis der ikke findes arvinger i en én af de to ovenstående arveklasser, går vi videre til arveklasse tre. Her finder du afdødes bedsteforældre eller deres børn.
Sådan ser en meget simpel udgave af arveloven ud. Men pointen er også blot at pointere, at arveloven er ret stringent, og at du aktivt skal oprette et testamente, hvis du ønsker at ændre på de her angivne arveforhold. Det er i særdeleshed vigtigt, hvis du og din partner ikke er gift og sammen har lavet et boligkøb.
Er du gift eller ugift?
Hvis du er gift, er det ikke så vigtigt med et testamente i forhold til at sikre, at begge parter kan blive siddende i boligen, når ægtefællen dør. Dog skal I også her være opmærksomme på den økonomi, som er i boligen. Hvis eksempelvis din hustru har bragt en stor sum penge ind i huset, kan det være en god ide med et testamente.
Har I sammen købt en bolig, og er I ikke gift, bør I under alle omstændigheder oprette et testamente. Modsat hvad folk generelt tror, arver et ugift par ikke hinanden pr. automatik. Arveloven tager nemlig udgangspunkt i, at folk er gift, og der er ikke taget højde for den stadigt større del af danskerne, der både bor sammen og køber bolig sammen uden at være gift. Så hvis du ønsker at være sikker på, at den efterladte ægtefælle kan blive siddende i boligen efter din eller din partners død, skal du oprette et testamente
Få hjælp af en advokat, og vær på den sikre side
Det kan vise sig svært at gennemskue, hvornår du har brug for et testamente. Og det kan også være forbundet med vanskeligheder at finde ud af, hvilket testamente du skal oprette. Derfor er det en god idé, at du retter henvendelse til en advokat, som kan hjælpe dig med at sørge for, at alt kommer til at gå efter bogen. På den måde er du sikker på, at din boligdrøm ikke kommer til at ende i mareridt, hvor din egen eller din partners død ultimativt kan betyde, at den længstlevende må fraflytte boligen, da denne arves af andre.
