Mange anvender håndvægte frem for kettlebell, når de står nede i træningscenteret eller derhjemme i egen bolig. Nogle øvelser er dog også bedre med håndvægte, men faktisk er der en del fordele forbundet med træning med kettlebell. Bliv klogere på dem her.
3 grunde til at træne med kettlebells
- Ved at træne med kettlebells, får du trænet hele kroppen på én og samme tid.
- Du træner derudover både de langsomme muskelfibre og de hurtige, også kaldet eksplosive.
- Du vil mærke en styrke og udholdenhed i kroppen og en øget, stærk kernemuskulatur.
Kom i gang med kettlebell-træningen
Har du ikke før trænet med kettlebells, skal du ikke overanstrenge dig for tidligt. Start i stedet med at lave forskellige øvelser 2 gange om ugen, hvorefter du kan øge til 3 gange om ugen efter to uger.
Er du allerede øvet i at træne med kettlebell, kan du lave øvelserne 3-4 gange om ugen.
Når du skal finde den rette kettlebell til din træning, er det vigtigt, at man kender til den rigtige størrelse og vægt. Tag ned i fitnesscenteret og tag en kettlebell i hånden og før den op over hovedet med kun én arm 3-5 gentagelser. Hvis det føles for hårdt og næsten umuligt, skal du ned i vægt. Som udgangspunkt kan kvinder starte med en vægt mellem 8-12 kg, hvilket afhænger af alder og træningserfaring.
Gode råd og regler når du træner med kettlebells
Når du træner med kettlebells, er det vigtigt at huske at rette ryggen. Dernæst skal du finde et punkt i loftet, som du kan fokusere på, så du undgår at kigge ned. Skulle det ske, at du mister kontrollen, smid da kettlebellen fra dig med det samme. I den forbindelse er det en god idé at træne et sted, hvor underlaget kan tåle, at den bliver tabt.
Skyd brystet frem og husk altid at spænd op i maven. Brug en korrekt løfteteknik, så du ikke belaster din ryg. Løft i benene fremfor i ryggen.
Sørg for at dine knæ og fødder peger i samme retning, når du laver øvelserne, så du ikke laver vrid i knæet.