Du kender det med sikkerhed. En ven, kæreste eller et familiemedlem har fødselsdag inden længe, og hvis du er heldig at have modtaget en ønskeseddel i den forbindelse, er den med stor sandsynlighed mere eller mindre ubrugelig.
Overrask med en gave, som ligger langt fra forventningerne
”Jeg mangler jo ingenting” eller ”Jeg har alt, som jeg har brug for” er hyppige citater, der følger, når man spørger ind til den mangelfulde ønskeliste. Hvis modtageren af din gave ikke mangler noget, så giv dem noget, de ikke mangler – eller noget, som de ikke selv ved, at de mangler. Ved at bevæge sig væk fra ønskelisten, som uundgåeligt skaber nogle forventninger hos modtageren, skaber du også et overraskelsesmoment, når gaven bliver pakket op.
Ved du ikke hvor du skal starte, er her lidt inspiration:
- Gadgets af diverse slags kan gøre livet nemmere eller sjovere. I mange tilfælde kan du endda finde funktionelle gadgets til hverdagen, som har et twist, der gør brugen af denne meget mindre hverdagsagtig og kedelig.
- Oplevelser går man aldrig galt i byen med. Forkæl fødselaren med et afslappende hotelophold, en koncertbillet, et gavekort til en spaoplevelse eller måske en ølsmagning. Muligheder løber man ikke tør før, og mindet om denne gave holder med garanti i lang tid.
- Har du en kreativ side, kan du selv kreere noget. Hjemmelavede gaver viser engagement og omsorg, og det er samtidig en smart måde at spare på pengene, hvis budgettet er stramt.
Hav det sjovt med gavejagten – men pas også på!
Husk at sætte dig grundigt ind i, hvem din modtager er som person, og hvad de holder af at foretage sig. Er de til eksempelvis til action, holder de af kunst eller er det måske teknologisk udfordrede? Ved at overveje disse samt lignende ting, sikrer du, at overraskelsesmomentet bliver et positivt et af slagsen.