Træplader kun bruges til mange ting i byggeriet og til indretningen i hjemmet, eller til at lave dine egne bordplader, hylder eller reoler. Få et overblik over de forskellige typer af træplader her.
Der findes mange forskellige træplader, der egner sig til møbler eller forskellige byggeprojekter. Træ er nemlig et fantastisk og stærkt materiale og har mange anvendelsesmuligheder. Men du skal være opmærksom på, hvilken slags træplade du bruger til byggeprojektet, eller til træbordplader eller møbler. Nogle træplader kan klare en stor belastning, mens andre træplader egner sig til møbler eller til vægbeklædning, mens andre kan bruges indendørs eller udendørs.
De forskellige typer af træplader
Der findes mange forskellige typer af træplader på markedet i dag, og hver type af træplader kan bruges til forskellige ting. Læs med her, og få mere viden omkring de enkelte typer af træplader, funktionalitet og anvendelsesmuligheder, og hvad du skal passe på.
Træplader i massivt træ
Denne form for træplader, har utroligt mange gode egenskaber og kan bruges i rigtige mange indendørs projekter, da denne type for træplader ikke tåler for meget fugt og vand. Til gengæld får du et materiale der er utroligt stærkt, og som du kan save og fræse til som du vil, til netop det projekt som du skal bruge træplader til. Ofte vil denne type af træplader også blive kaldt limtræ.
Anvendelsesmuligheder: bordplader, møbler, køkkenskabe, borde, bænke, stole, reoler
Fremstillet af: 100 % rent træ, som ofte vil være limet sammen af korte eller lange stave. Træpladerne kan ofte fås i følgende træsorter: Ask, Birk, Bøg, Fyr, Eg, Kirsebær, Mahogni, Valnød.
Pas på: Skal du bruge træpladerne til bordplader, så skal du huske at overfladebehandle træpladerne, da de ellers vil kunne modtage vand. Bruger du træpladerne i et rum, hvor temperaturen svinger meget, eller hvor luftfugtigheden svinger meget, skal du være opmærksom på at træpladen kan slå sig.
Spånplader
Spånpladerne er ofte brugt til produktion af billige møbler i de lavere prisklasser, hvorefter spånpladen er beklædt med laminat i forskellige farver. Spånplader bruges kun indendørs, da de vil rådne ved udendørs brug. Der findes forskellige typer af spånplader, og f.eks. gulvspånplader kan bruges til bærende undergulve.
Anvendelsesmuligheder: møbler, skabe, spiseborde, sofaborde, gulve
Fremstillet af: limet sammen af savsmuld og savspåner
Pas på: Er et billigt materiale, og hård brug af spånpladen vil få pladen til at knække.
Krydsfiner
Krydsfiner er et rigtigt godt byggemateriale, og kan bruges til mange forskellige ting i byggeriet. Du skal bare være opmærksom på at vælge den helt rigtige type af krydsfiner, afhængigt af hvor du skal bruge disse træplader. Materialet er også godt, for hvis man sammenligner med massive træplader, så er materialet meget lettere at arbejde med, og nemmere at skrue i. Skal du f.eks. bruge krydsfiner til udendørs projekter, et det vigtigt at du bruger vandfast krydsfiner.
Anvendelsesmuligheder: møbler, vægbeklædning, gulvbelægning, undertag, støbeforme
Fremstillet af: flere lagt tyndt træ, som er limet sammen på langs og tværs.
Pas på: bliver nemt flosset i kanterne hvis du vælger at save i pladerne. Så husk at bruge en meget fin savklinke på stiksaven.
CE-Mærkning af træ til byggeri
Skal du bruge træplader som indgår i et byggeri til f.eks. beklædning på facader skal pladerne være CE-Mærkede. Det er et lovkrav. Du kan læse mere om CE-direktiver her.
MDF-plader
Denne type for træplade, er modsat krydsfiner nemmere at save i, da det ikke efterlader flossede kanter, og du nemmere får en flot finish på træpladerne. Ligesom med andre typer af træplader, fås MDF-plader også til at modstå fugt og i flere forskellige farver. MDF-plader kan bruges til mange ting, og denne type af træplade erstatter efterhånden spånpladen, da pladerne minder meget om hinanden i pris, men du får en meget flottere træplade med en MDF-pladen. Ofte bruges pladen til møbler, da pladen er nemt at bøje.
Anvendelsesmuligheder: møbler, skillevægge, inddækninger
Fremstillet af: Sammenpresset træfibre som er limet sammen og presset til en stor plade. Ofte fremstillet af nåletræ.
Pas på: Hvis MDF-pladen får fugt eller vand vil pladen smuldre eller hæve op.