Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Skal du være vært til en fest med familien, vennerne eller kollegaerne? I så fald flyver der sikkert tusinde tanker rundt i hovedet på dig lige nu. Det kræver både overblik og planlægning at arrangere en fest, som vil blive en uforglemmelig aften for dig selv og dine gæster.
Muligvis har du ikke den helt store erfaring med at holde fester – hvilket højst sandsynligt stresser dig. Tilfældigvis blev det lige din tur til at være vært, og nu handler det om at få det bedste ud af det.
Heldigvis er der nogle klassiske gengangere, når den står på at planlægge en fest. Hvis du blot har fuldstændig tjek på disse, vil din fest umuligt gå hen og blive en fiasko.
Få styr på menuen
Mad er en essentiel del af en god fest – uanset om der er tale om snacks eller en treretters menu. Som vært kan det være utroligt uoverskueligt at sammensætte en god menu. Menuen afhænger selvfølgelig af festens størrelse og anledning.
Til de større begivenheder bør du overveje at bestille mad udefra. Det er en stor mundfuld at lave mad til rigtig mange mennesker. Derfor er det ikke nogen skam at bestille mad hos et cateringfirma. Disse er professionelle, og hos langt de fleste steder er maden af virkelig god kvalitet!
Hvis der er tid til det, er hjemmelavet mad også altid en sikker vinder. Det rette udstyr i køkkenet gør det væsentlig nemmere at lave en hurtig og lækker menu. Lån fade hos naboen, brug alle gryderne og slib dine lækre kokkeknive. Gør processen overskuelig og sjov, hvilket utvivlsomt kommer til udtryk i det færdige resultat.
Sæt prikken over i’et med festligt pynt
Intet gør en begivenhed mere festlig end pynt. Til stort set alle anledninger er der mulighed for at finde den rette pynt hos Brøndsholm. Det er en lille detalje, der gør en kæmpe forskel! Ved at pynte op formår du også at dreje fokus væk fra de ting, som du ikke nåede i farten. Det kan være rengøring i krogene, skaffe ens bestik eller lave velkomstdrinks.
Derudover gør pynten festen anderledes fra de mange andre fester. Unik pynt skaber en unik fest. Hvis du ikke selv har tid til at pynte op, kan du eventuelt bede gæsterne om at hjælpe dig. Gør en leg ud af det, og pludselig bliver det at hænge pynt op til en fantastisk samtalestarter og skaber en afslappet stemning.
Husk at nyde din egen fest
En stresset vært skaber stressede gæster. Den perfekte fest finder du ikke i maden, pynten eller stedet. Den perfekte fest bliver skabt af den perfekte vært. Vær dig selv og husk, at I er der for at være sammen.
Maden og pynten skal helst hjælpe dig på vej mod dette stadie – men de er som sådan ikke afgørende for festen. Lad vær med at løbe frem og tilbage mellem køkkenet og gæsterne, hvis det ikke er nødvendigt. Dit samvær vil for de fleste gæster være mere end rigeligt. Nyd aftenen og din rolle som vært!