Det er ikke altid nemt at vurdere, hvornår det er tid til at afregistrere bilen og få den skrottet. Ofte kan man få en rimelig pris for den ved at sælge den till en bilentusiast, der vil bruge den til at tage reservedele fra. Er der tale om en Volvo eller en Mercedes, så holder de ofte længere, end andre biler gør. Her kan det være, at der er brugbare reservedele. Er det én af de mange andre bilmærker, du har haft, er det ikke sikkert, at der er noget brugbart på den. Har du haft din bil igennem syn, og det vil koste mere end 65% af bilens værdi at reparere den, kan du rolig begynde at se dig om efter en skrotforhandler. Så er bilen det, man kalder totalskadet. Der er ikke mere at komme efter her, den er simpelthen udtjent.
Din forsikring er vigtig
Der er flere muligheder, når du skal finde et fornuftigt auto-ophug eller en skrotforhandler. Den mest brugte er nok at spørge venner og bekendte og trække på deres erfaringer. Er du mere sikker i situationen, kan du søge informationer på nettet ved at google søgeordene, skrotbil, skrotforhandler, auto-ophug osv. Vil du spare tid, kan du gå direkte til skrotbil.net. Der er altså flere muligheder.
Men den første, du skal kontakte, er dit forsikringsselskab. Den forsikring, du har på bilen, skal afmeldes. Men før du gør det, skal du have talt igennem, hvad det har af konsekvenser for dine andre forsikringer. Oftest har man en pakkeløsning ved forsikringsselskabet, og det kan påvirke prisen på dine andre forsikringer, at du sløjfer én. Har du en ny bil klar, er det selvfølgelig en anden sag, men hvis ikke, er det vigtigt, at du undersøger sagen. Måske er det nu, at du skal se hvad andre forsikringsselskaber har at tilbyde?