Du kan rent faktisk få meget ud af at købe en bakke æg udover det sædvanlige hårdkogte æg på en rugbrød. For æg er meget mere end det. Æg indeholder masser af protein, som er en god erstatning for kød, hvis du har brug for en dag uden store mængder af kød. Det har vi alle godt af engang i mellem.
Opskrifter
Her er nogle idéer til retter med æg:
- Æggekage: Den gammeldags ret, hvor du også topper den med sød tomat og det saltede bacon. Så får du også lidt kød, hvis du er glad for det. Server den med purløg på toppen.
- Scramble æg i alle afskygninger: Her kan du bare slippe fantasien løs. Lav æggene med mælk eller eventuelt med creme fraiche og få en mere cremet smag. Du kan også komme en klat smør i, som giver god og fed smag. Lav dem til en rugbrød, en bolle, eller med kylling og bacon.
- Bananpandekager til dessert: Det er blevet in med sunde banapandekager, som bare smager godt og er et sundt alternativ til almindelige pandekager. Her moser du bananer sammen med æg og kom kardemomme i for at få ekstra god smag. Kom eventuelt skyr ovenpå og friske bær.
Myter om æg
Der hersker en del myter om, hvorvidt æg er sundt eller usundt i forhold til kolesterol. Der var en periode, hvor undersøgelser viste, at man max måtte spise 3-4 æg om ugen. Men det kom i øvrigt an på dit helbred. Sidstnævnte er stadig noget du skal have in mente i forhold til at spise æg. I skrivende stund viser de fleste undersøgelser, at hvis du ikke har diabetes eller hjerte-kar-sygdomme, så kan du spise et æg om dagen – det vil sige 7 æg om ugen.
Æg øger kolesterol, men det viser sig, at indholdet af mættet fedt fra kød, chokolade og fede mejeriprodukter får blodets indhold af kolesterol til at stige mere. Desuden bør du følge anvisningerne om at spise masser af sundt i form af frugt og grønt, men du bør holde igen med fede mejeri- og kødprodukter. Da er du dækket godt ind i forhold til et sundt kolesteroltal. Er du i tvivl kan du få taget en blodprøve. I gennemsnit spiser danskerne kun 2 æg per uge, så der er måske ikke meget at frygte, medmindre du er en af dem, som trækker gennemsnittet op.