Alt begyndelse er svær, men øvelse gør mester. Det kan være en kæmpe udfordring at få sit barn op på en cykel, og måske de oplever at overskride en grænse ved at skulle lære at cykle. Har de først fundet fidusen ved at cykle, er der stor sandsynlighed for, at de vil køre rundt på cyklen hele sommeren, og man dårligt nok kan få dem ned derfra. Hvordan er det så lige, man får dem til at se glæden ved at cykle? Vi har fundet et par tips til, hvordan du lærer dit barn at cykle.
Inden du går i gang
Inden du sætter dig for, at dit barn skal udskifte løbecyklen eller cyklen med støttehjul ud til fordel for en ny cykel, skal du have styr på, at den nye cykel er den rette størrelse for dit barn. Besøg denne side og find dit barns nye cykel og cykeludstyr. Er dit barn 21/2 til 4 år, skal cyklen være 12 tommer. Er dit barn 31/2 til 6 år, bør cyklen være 16 tommer. Og er dit barn 5 til 7 år, skal du gå efter en cykel på 18 tommer.
Sådan kommer du i gang med dit barn
Det bedste råd, der kan gives er, at få dit barn op på cyklen så tidligt som muligt. Jo yngre dit barn er, jo bedre chancer har hun/han til at lære, da børn har en indbygget frygtløshed. Den bedste alder for dit barn, at lære at cykle, er mellem to et halvt år og fire år.
Når cyklen er fundet, er det vigtigt, at den bliver korrigeret i forhold til dit barns størrelse og højde. Er cyklen indstillet forkert, kan dit barn opleve besværligheder ved at cykle, og så bliver oplevelsen, ved at lære, dårlig.
Tag en tur over i den nærmeste park eller ud på jeres rolige villavej og løb efter cyklen med en støttestang bagi. Der skal være tilpas godt fart på, så dit barn ikke kan mærke ubalance og fald i cyklen.
Når balancen er på plads, og dit barn selv kan styre cyklen, skal du lære hende/ham at bremse.
Fortæl ikke dit barn, at håndbremserne skal bruges, for de bremser kun forhjulet. Brems i stedet med pedalerne og løsn eventuelt håndbremsen, så den ikke blokerer cyklen, hvis barnet skulle ske at trykke for hårdt på den.