Hvis din bærbare computer er ved at have nogle år på bagen, kan det være en god idé at overveje at investere i en ny – især hvis du bruger den på studiet hver dag. Her får du nogle gode grunde til, hvorfor bør udskifte din bærbare computer, og har du brug for at låne penge til det, kan du her læse mere om studielån.
Batteriet holder kun en halv time af gangen
For at få mest muligt ud af din computer er det vigtigt, at batteriet kan holde strøm. Hele pointen går af den bærbare computer, hvis du konstant er afhængig af en strømforsyning. Ikke alle klasselokaler og forelæsningssale har stikkontakter ved alle sæder, og det er frustrerende at løbe tør for strøm midt i en vigtig forelæsning. En af de bedste grunde til at skifte bærbar – eller i hvert fald at få den repareret eller opgraderet – er derfor, hvis batteriet holder kortere tid end en time.
Computeren tager en halv time om at starte op
Jo ældre en computer er, jo langsommere vil den unægtelig blive. Opgraderinger og oprydning på harddisken kan hjælpe en del, men på et tidspunkt vil man nå til et punkt, hvor man ikke kan gøre mere for den langsomme maskine – og der er ikke noget mere irriterende end at vente en halv time på, at computeren starter op og har programmerne klar, hver gang den tændes.
Skærmen er i stykker og tasterne er helt slidt ned
En computer, der bliver brugt under studietiden, vil blive noget mere slidt end en computer, der kun bliver brugt i fritiden. Malingen på tastaturet vil blive slidt af med tiden, og på et tidspunkt vil det nå så langt, at du ikke længere kan læse, hvilke taster, der sidder hvor. En skærm kan også let blive utrolig slidt, hvis den klappes op og i mange gange om dagen, når computeren tages op og ned af skoletasken. En slidt skærm og slidte taster er derfor også en god grund til at begynde at kigge sig om efter en ny bærbar computer.