Engang var et ur noget, som blot viste tiden. Det er det ikke nødvendigvis længere, og et ur i stuen kan være et helt kunstværk i sig selv. Et stort vægur kan gøre en stor forskel for din indretning, og der er flere muligheder for at være kreativ, end de fleste tror. Eksempelvis kan man få et vægur med løse tal. Her ophænges viserne i midten, også har man frit slag til at placere de medfølgende tal, som man har lyst til, eller man kan selv være kreativ og lave sine egne tal eller noget andet, som repræsenterer tal.
Tiden går, og tiderne skifter
Tiderne ændrer sig, og der var engang, hvor næsten alle gik med armbåndsur, og hvis man ikke havde det, så kunne man se klokken på displayet på VHS-afspilleren. I dag har de fleste lagt armbåndsuret på hylden og har i stedet for en mobiltelefon i lommen. VHS-afspilleren er for længst blevet kørt på genbrugsstationen, og tilsammen skabes der et forøget behov for at have ure hængende i hjemmet, så man hurtigt kan se, hvad klokken er, uden at skulle have fisket telefonen frem fra taske eller lomme.
Vær kreativ med et vægur med løse tal
Hvis man er blevet fristet til et få et stort vægur, så kan man ofte finde et stort udvalg af vægure hos mange internetforretninger. Husk dog at et stort vægur kræver en stor væg for at kunne komme til sin ret, men har du det, så vil du til gengæld også få et smukt ur, som giver liv til hele rummet. Hvis du vælger et vægur med løse tal, så får du et langtidsholdbart ur, som ikke lige går af mode med det samme. Det skyldes, at det er let at udskifte tallene, så de passer til forskellige indretninger, farver og modetendenser. Det er endda muligt at være kreativ i højtiderne og f.eks. opsætte gaver, juletræer eller nisser til jul i stedet for tallene. Til påske kan det være æg eller små påskekyllinger, og til fastelavn kan det være tønder og katte. Er man mere til det helt enkle, så holder man sig selvfølgelig bare til de helt klassiske tal i en cirkel.