En af grundstenene i det danske køkken er frikadellen. Du mener sikkert, at din mor laver den bedste frikadelle i hele verden, og det er med god grund. Frikadellen er nemlig en ret, som vi alle kender, og som i årevis har forbundet os ved middagsbordet. Det er også en ret som sætter mundvandet i gang hos de fleste, fordi den simple opskrift bare virker. Det kræver tilmed kun en håndfuld ingredienser at servere den lækreste frikadelle for dig selv eller for dine gæster. Se opskriften her. Vil du give din mors frikadeller konkurrence? Se en kort video og forfør dig og dine gæsters smagsløg. Inviter eventuelt din mor forbi, så hun kan godkende dine frikadeller.
Du behøver ikke diske op med den dybe tallerken hver gang
Noget af det mest fantastiske ved frikadellen er netop, at den er let. Du behøver ikke være den store madguru for at kunne lave den. Den tager ikke lang tid. En stor fordel er også, at den benytter sig af mange dagligvarer, som du bruger i andre sammenhænge. Løg, stegesmør og svinefars er alt sammen noget, du let kan få fat i. Det er også noget, du kan bruge til meget andet, så du ikke ender med at smide en hel masse ud. Alternativt kan du altid lave en ny portion frikadeller med den rigtige frikadelle opskrift.
En sikker vinder i flere århundreder
Frikadellen har i lang tid været en hjørnesten i de danske køkkener. Helt tilbage i 1800-tallet begyndte vi at spise den lækre frikadelle. Det var dog meget forskellige frikadelle opskrifter. Nogle kogte kødet. Andre stegte det. Svinekød har heller ikke altid været let at få fingrene i. Først i 1900-tallet kunne man få svinefars, som vi kender det i dag. Det betød, at frikadellen blev lettere at lave med lækker, fersk svinefars. Frikadelle opskrifter blev således mere strømlinede.