Et kabinet med plads til det hele

0

At bygge sin egen computer lyder mega lækkert. Man kan bygge en computer, som opfylder alle ens ønsker og som ser super sprød ud. For at kunne bygge drømmecomputeren er en super vigtig del kabinettet, altså computerens ydre. Som udgangspunkt skal man først og fremmest tage stilling til, hvilken størrelse kabinettet skal have. Det er gjort forholdsvist simpelt, da kabinetter groft sagt kan fordeles over de fire kategorier: Micro Tower, Midi Tower, Big Tower og Andre Towers. Et kabinet skal kunne indeholde alle computerens essentielle dele, hvorfor det er alfa omega at undersøge, om bundkortet kan være i det kabinet, du vælger. Vælger du et kabinet, som ikke har plads til det bundkort du ønsker eller måske allerede har købt, så kan du ikke få din computer bygget op og til at køre. Sørg derfor altid for, at have styr på hvilken type bundkort du har valgt dig, inden du købet et kabinet. I forbindelse med valg af bundkort skal du også beslutte, om din CPU skal have vandkøling og hvis den skal, så skal du sikre dig, at dit valgte kabinet har mulighed for montering af vandkølerens radiator, typisk placeres denne bagerst eller i toppen af kabinettet.

kabinet

Det er dog ikke kun bundkortet, som kan volde dig problemer i forhold til plads i dit kabinet. Komponenter som harddiske og grafikkort kommer også i forskellige størrelser og længder, men her er det også en god idé at gøre op med dig selv, hvor mange harddiske du vil have i din nye selvlavede computer, så den faktisk kan kaperer alt det du ønsker. Dit kabinet skal også kunne rumme en række ledninger, for at give strøm til computeren. Her er en modulær strømforsyning en perfekt løsning, fordi du netop får en computer med godt airflow og derved overopheder du ikke din hardware.

Dertil er det også en god idé at undersøge, hvor mange blæsere kabinettet har. Som udgangspunkt har et godt kabinet mindst to fra producenten installerede blæsere for, at din computer kan holde til at blive brugt i timevis. For at sikre, at din computer ikke dør på dagligdagsbrug, er det en god idé at vælge et kabinet med støvfilter, som kan forebygge, at støv kommer ind og infiltrerer din computers vitale dele.

Sidst men ikke mindst er designet en vigtig feature for kabinettet. Der findes tonsvis af forskellige kabinette rpå markedet, og det kan være svært at finde netop det, som passer til din stil og dit temperament. I forhold til funktionen er designet naturligvis ikke vigtigt, men en super sprød computer er jo kun fed, hvis den også ser lækker ud!

Share.

About Author

Leave A Reply