Madspild er et stort problem i det nuværende forbrugersamfund, da fødevareindustrien kan påtage sig skylden for en stor del af det klimapåvirkende CO2-udslip. Heldigvis er der mange virksomheder, som nu forsøger at afhjælpe problemet, blandt andet ved at tilbyde deres mad til billigere penge inden lukketid eller ved at sælge madprodukter i mindre pakker.
Som privatperson er der dog også mange ting du kan gøre, for at hjælpe dig selv og miljøet godt på vej.
Metoder til at undgå madspild
Der er både store og små tiltag, du som privatperson kan tage, for at bekæmpe madspild:
- Fald ikke i ”3 for 1”-fælden. Det kan være et fristende tilbud, men størstedelen af det ender formentligt i skraldespanden alligevel, da du ikke når at spise det hele – dermed ingen penge sparet.
- Til tider kan det dog være smart at købe store portioner madvarer til nedfrysning. Brug eksempelvis vakuumposer til en Sous Vide-maskine, som forlænger madens levetid markant, så du kan nyde det på et senere tidspunkt.
- Tag dig tid til at lave en madplan for ugen. Har du en plan, er du langt mindre tilbøjelig til at foretage impulskøb eller handle mere ind, end hvad du har brug for.
- Rester, rester, rester. Ikke alene er det en effektiv måde at bekæmpe madspild – det er også en rigtig livsreder efter en lang og hård dag.
Hvad får du ud af at bekæmpe madspild?
Ud over at gøre en indsats til gavn for klimaet, vil du kunne spare mange penge på at være mere påpasselig med dine dagligvareindkøb. Det kan være nemt at glemme, at madspild koster, når pengene for længst er trukket fra kontoen, og det kan derfor være smart at starte med kun at købe, hvad der er brug for. Derfra kan du så øve dig i, at bruge den mad, du allerede har.