Lokalplansforslag om bedre vilkår for virksomheder: Nye muligheder for skiltning skal skabe vækst

0

I Sorø har det længe været et stort ønske fra erhvervslivet, at virksomheder langs motorvejen i området omkring byen får bedre muligheder for at profilere sig. Nu ser det ud til, at deres bønner bliver hørt. 

 

Det er ikke selvsagt, at lokale virksomheder får deres ønsker til at gå i opfyldelse. For selvom kommunen, som virksomhederne har placeret sig i, måske gerne vil samarbejde, kræver det ofte et større arbejde på nationalt plan, hvis de lokale drømme skal gå i opfyldelse. Men i Sorø får virksomheder måske lov til at gøre deres drømme til virkelighed. 

 

I hvert fald er der lys for enden af tunellen for virksomhederne, der længe har ønsket at kunne profilere sig bedre langs motorvejen ved byen. Sorø Kommune har derfor gennem længere tid været i dialog med Vejdirektoratet om sagen, og i juni måned vil kommunen behandle et lokalplansforslag, der med tiden åbner nye muligheder for virksomhedernes profilering og skiltning. 

 

-Det glæder mig, at vi på sigt vil kunne imødekomme virksomhedernes ønske her, siger bormester Gert Jørgensen til Soroe.dk. 

 

-Muligheden for skiltning ved virksomhederne vil gavne både den enkelte virksomhed og erhvervslivet i hele Sorø Kommune, fordi det skaber synlighed om, at vi har et aktivt og spændende erhvervsliv med en central placering midt på Sjælland. 

 

Da mange bilister dagligt passerer Sorø, er det en oplagt mulighed for at vise frem af byens virksomheders tilbud. 

 

-Det er positivt, at vores virksomheder nu får de muligheder, som virksomheder i andre kommuner har, når det gælder om at bruge deres placering ved motorvejen til at få øget synlighed, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Sorø Kommune, Jens Nygaard. 

 

Spørgsmålet er, om lokalplansforslaget vedtages, og om virksomhederne vil benytte sig af almindelige skilte eller udendørs skilte med lys, så profileringen både finder sted i lys og mørke. 

Share.

About Author

Leave A Reply