At ligge ude på savannen i sit campingtelt rullet godt ind i sin sovepose, mens man kan høre dyrene pusle og brøle ude i det fjerne, er en oplevelse for livet. På en campingsafari i det afrikanske kontinent har man netop mulighed for at komme på sit livs campingtur. Ønsker man samtidig at kunne fokusere 110% på selve safarien, er det også muligt, idet man kan komme på camping med fuld service. Her skal man ikke tænke på at slå teltene op og ned eller kokkerere, da dette er en del af turen. Der forekommer flere lande, hvor man kan komme på denne type safarirejse, eksempelvis i Sydafrika, Botswana, Namibia og Zimbabwe.
På en Great Trek Adventure tager man på rundrejse‐safari i de naturskønne og kulturelle lande Botswana, Sydafrika og Namibia. Her har man selv mulighed for at få indflydelse på turen, idet man kan vælge hvorledes turen går fra Cape Town til Victoria Falls eller omvendt.
Ens for safariturene er, at man her oplever såvel tørre ørken som vandrige floder og vandfald. I Namibia gøres der blandt andet stop ved Etosha National Park, hvor mange af de klassiske safaridyr lever, og hvor man specielt har gode chancer for at se de sorte næsehorn. Dertil kommer man igennem Kgalagadi Transfrontier Park, som er en enorm park på 3,6 millioner hektar, som endda også ligger i både Sydafrika og Botswana, de beundringsværdige klipper i Namibias’s ørken, herunder Spitzkoppe, det frodige Okavango Delta i Botswana og meget mere. Adventure turen kan tilmed både tages med dansk og engelsk talende rejseledere.
Et af det sydlige Afrikas smukkeste naturperle må være Botswana. Landet har meget at byde på og har et flot og varieret landskab. Her findes vandrige deltaer og floder, dyrerige naturparker og store sletter, ja på en safaritur til Botswana får man noget for pengene. En rejserute hertil byder blandt andet på bådtur på Chobe floden i Chobe National Park, hvor elefanterne ofte befinder sig i store flokke, safari i Khwai, hvor dyrene frit kommer og går, idet der intet hegn er og det fascinerende Okavango Deltaet, som huser et utal af planteædere og rovdyr. Derudover køres også helt ind i det berømte Savute, som er et område i Chobe National Park, hvor specielt løve flokke, geparder og hyæner er at finde.
Vest for Botswana ligger Namibia med kystsletter omgivet af Namibørkenen. På en safarirejse hertil kommer man på vandreture i de kolossale ørkenlandskaber Sossusvlei og Deadvlei. Ude i ørkenlandet findes store sanddyner og klitter på op til 400 meter, hvor en af de mere kendte benævnes som Big Daddy. Området her er enormt tørt, hvilket skyldes Benguelastrøm, som tilmed gør at klimaet er en smule køligere.
Selvom ørkenen er dyrefattig ses der stadig forskellige dyr, som gemsbok, springbukke og strudse, som har tilpasset sig dette klima og landskab. Turen går endvidere også til Namibais fineste nationalpark Etosha, som huser store mængder af de berømte afrikanske dyr. Er man til mere aktion kan man desuden kombinere campingferien med cykling, da man her har mulighed for at prøve kræfter med det storslående og enestående terræn. Ruten tager en til eksempelvis Sesriem Canyon og Swakopmund, og mens man cykler rundt i den barske natur kan man langs vejene ofte spotte dyr, f.eks. zebraer, bukke og bavianer.