Det skal du vide om isolering

0

Isolering er et koncept i konstruktionen af bygninger, som de seneste år er blevet meget stort, og som har taget fat blandt både håndværkere såvel som almindelige forbrugere. Ofte bliver det beskrevet som en utroligt vigtig proces med mange fordele.

Men ved du egentligt, hvad isolering er? Hvis ikke, så skal du ikke bekymre dig – du er nemlig ikke alene. Isolering er, kort sagt, processen af at sørge for, at din bolig leder varme så dårligt som muligt. Det kan lyde mærkeligt, men forestil dig, at du tager en jakke på en kold vinterdag. Du skal holde varmen inde og kulden ude – når du gør dette, så vil mindre af din kropsvarme gå ud til omgivelserne, og du vil altså lede varme dårligere.

Konceptet er det samme for huse, hvor vi skal holde varmen inde i selve boligen, så den ikke slipper ud. Men hvorfor lige det?

Hvorfor isolerer man?

Der er to sammenhængende grunde til, at man isolerer. De hænger begge to sammen med det faktum, at man kan bruge mindre energi ved at isolere. Når du isolerer, så vil mere af boligens varme forblive indenfor, hvilket gør, at du ikke behøver varme lige så meget op – varmen er allerede inde i boligen!

Dette er godt for miljøet, for brugen af energi er ofte ikke godt for naturen og miljøet. Med god isolering, så kan du altså nedsætte dit energiforbrug, men stadig have en varm bolig – selv til de kølige vinternætter.

Derudover er energi ikke gratis. Det betyder altså, at hvis du bruger mindre energi, så kommer du også til at skulle betale mindre. Og denne finansielle fordel betyder meget for os danskere. Kombineret med det faktum, at du ofte kan få tilskud til at isolere, så er det ikke kun godt for naturen, men også for pengepungen!

Hvordan starter man isoleringen?

Hele processen af isolering starter med det, der kaldes en ”termografering”. Dette er en metode, hvor man med et specielt kamera kan se varmen i huset, og dermed se, hvor du måske ikke er isoleret godt nok, eller hvor isoleringen ikke længere er effektiv.

Herefter skal der isoleres. Er man selv faglært, så er der rig mulighed for selv at prøve at isolere selv. Dette kræver selvfølgelig den nødvendigvide til at kunne læse de termografiske billeder og vurderer, hvor situationen er værst.

Du kan også få en professionel til at udføre dette arbejde. De vil ofte også udføre termograferingen, og dermed vise dig, hvor det står værst til, for så at isolere de problematiske områder.

Hvad kan man isolere med?

Generelt er der tre populære materialer. Den første er glasuld, som består af optil 80% genbrugsmaterialer, hvilket gør produktet endnu mere bæredygtigt. Samtidig er det vandafvisende og kan derfor ikke rammes af svamp.

Stenuld laves af smeltet sten og er også populært til isolering. Dette er ofte brugt og er svært at nedbryde. Til sidst finder du papiruld, som oftest bruges til isoleringen af lofter. Dette materiale blæses ind, og udnyttes derfor nærmest altid af professionelle.

Share.

About Author

Leave A Reply