At have sin egen juicer er en voksende trend – og det ikke uden grund. Juice er først og fremmest virkelig lækkert, men har man sin egen juicer, kan man også lave juice, der ikke bare er velsmagende, men samtidig er super sund. Der findes mange juicere på markedet, så det gælder om at vælge den rette til jobbet.
Juice giver mulighed for et væld af gode smagsoplevelser og kan hjælpe dig på vej mod en sundere livsstil. Når du først har besluttet dig for at anskaffe din egen juicer, er det vigtigt, at du finder den helt rigtige til dine behov. Derfor er der et par ting, du bør være opmærksom på.
Tips til valg af juicer
- Centrifugal- eller slowjuicer? Grundlæggende findes der disse to slags juicere på det danske marked. Fordelen ved centrifualjuiceren er, at den er hurtig og nem at betjene, og derudover kan den klare grovere frugter og grø Resultatet er en juice med fin konsistens og frugtkød i en separat beholder. Slowjuiceren tager længere tid at betjene, da den kværner ingredienserne langsommere og samtidigt kræver, at du skærer ingredienserne i mindre stykker. Resultatet bliver derimod en juice, hvor vitaminer og mineraler er intakte, og som ikke danner skum. Vil du have store mængder juice på kort tid bør du vælge centrifugaljuiceren, hvorimod slowjuiceren er bedst, hvis du vil have juice med længere holdbarhedstid og flere vitaminer.
- Jo bedre motor, jo bedre juicer. En afgørende faktor i valget af juicer er motorkraften. Juicerens motorkraft er ikke altid nem at finde oplysninger på, så vær sikker på at spørge din forhandler. Ofte vil motorens watt-niveau være angivet, men vær opmærksom på, at dette kun fortæller om strømforbrug og ikke motorkraft.
Pris og kvalitet går hånd i hånd. Der findes utallige modeller på markedet og derfor også modeller i forskellige prisklasser. Du kan sagtens finde en god juicer i en fornuftig prisklasse, men vær opmærksom på, at du i disse tilfælde går på kompromis med kvalitet af for eksempel motorkraft og juicerens levetid.